Hvem er det der tænker?

Vores krop er en ret fantastisk sammenskruet maskine.
Et enormt antal komplicerede processer, sørger konstant for at vi bliver holdt i live og kan opleve verden. Og det uden at vi selv behøver at styre noget.
Hjertet slår af sig selv, lungerne trækker vejret for os og forsyner kroppen med ilt, og maden vi spiser bliver fordøjet og fordelt helt automatisk.

Men har du lagt mærke til at hjernen faktisk også arbejder helt på egen hånd, præcis som de andre dele af vores krop?
Tankerne popper op i øst og vest, med alle mulige inspirerende, fjollede, alvorlige, bekymrede, vrede eller sjove beskeder og kommentarer, uden at vi gør noget.
Det kan føles som om det er ”mig” der tænker, men hvis det var sandt, så kan du også stoppe med det?
Bare et par timer med helt fred i hovedet, uden en eneste tanke.
Eller et kvarter… eller bare 1 minut?
(jeg kan ikke)

Når vi tror at det er os der tænker, er det let at hoppe med på tankerne, tro de er vigtige og måske føle skyld og skam over noget den indre stemme kan diske op med. Fordi så længe vi føler det er ”mig” der tænker, så er det pludselig vigtigt og mit ansvar at holde styr på, hvad der sker derinde.

Men hvis din hjerne tænker af sig selv, så er det jo fuldstændig upersonligt og du er fri til at lytte eller ej – præcis som hvis det var en helt almindelig radio, der spillede løs dagen lang i vindueskarmen.

Du er den der lytter, men ikke den der tænker.

(og hvis dit hoved her opponerer og du nu høre tanker som ”Nej, det er for langt ude, det passer ikke” – så prøv at lave stoppetesten, bare i 5 min.).

Alt hvad du gør, er at give tankerne opmærksomhed eller ej, men du har ikke noget ansvar for eller kontrol med hvad der popper op.
Og hvis du leger med denne ide og ser efter om det faktisk er sandt, så kan du pludselig få oplevelsen af at der opstår et befriende mellemrum mellem den du er (den tavse lytter) og det hjernen ”snakker” om (tankerne), hvor alt det mentale gods vi kan føle vi slæber rundt på, med ét bliver uendeligt meget lettere, fordi man helt tydeligt mærker at det hele i virkeligheden er befriende upersonligt.

- God legelyst :)
Kærlig hilsen Jacob

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Virkeligheden er altid oplevet gennem vores tanker

Engang kom der en meget oprevet kvinde og bankede på og spurgte om vi havde set en kat, der havde været ude for en ulykke. Kvinden havde set katten sidde foran sin terassedør, med pelsen og snuden smurt ind i blod, men da hun gik ud til den løb den væk hen mod vores have.

Jeg lovede at se efter om jeg kunne finde den og da jeg kom ned i vores have sad der sørme en kat på en træstub. Det var en stor hjemløs hankat, der har været i kvarteret i årevis. Katte er normalt meget renlige, men af en eller anden grund har den her droppet alt det med at ordne pels og holde sig ren, så den ligner en tegneseriekarikatur af en baggårdskat, med strittende uglet pels fuld af burrer og snavs og denne dag var den ovenikøbet snotforkølet. Jeg kunne ikke se der var noget galt med katten og den kiggede bare dovent tilbage på mig og luntede så videre på sin vej ind i den næste have.

 

Der havde aldrig været nogen ulykke eller nogen blodig kat. Damen havde bare set en mørk kat med våd snude og pels og af en eller anden grund havde hendes tanker lavet en historie om at det var være blod og der var sket en ulykke.

Og at dømme efter hvor oprørt hun var da hun bad om hjælp, så vi kunne få katten til dyrlægen, så var det var ikke noget hun troede eller gættede på, det var noget hun vidste. Det var rigtigt.

Og selv om episoden måske er et lidt ekstremt tilfælde, så sker noget lignende hele tiden for os alle. Vi har en masse tanker, historier og forestillinger omkring verden, som vi ”ser” alting igennem, som ikke bare skaber vores følelser, men som også påvirker hvordan vi rent sansemæssigt oplever vores medmennesker og omgivelser.

I lavt humør er lyden af vores børn der råber, slåsser og leger en irriterrende støj, men er vi i højt humør er det lyden af skøn, utæmmet livsglæde.

I lavt humør kan vi sværge på at vores partner har mistet al sin glød, charme og karisma og fra højt humør ser vi igen alt det dejlige ved vedkommende.

Når vi er nede er det en trist, uformlig bleg dejklump der glor dumt tilbage på os i spejlet og når vi har det skønt, er det faktisk utroligt så godt vi holder os.

Intet af det er solidt, men i situationen opleves det 100% som virkeligheden.

Indtil vi begynder at se at det faktisk er filteret på ”kameraret” der skaber oplevelsen og ikke det derude, der bliver filmet. Og at vi naturligt altid vil se tingene gennem mere og mere klare og lyse filtre, når vi ikke holder fast på de mørke, fordi vi tænker de viser den rigtige version.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Hvordan slipper man en tanke?

Da jeg tog kørekort, lærte min kørelærer mig at holde blikket midt på min egen kørebane, fordi vi har en tendens til at styre i samme retning som vores blikretning – og derfor er det hverken smart at kigge på grøftekanten eller de modsatkørende biler. Jeg kender også denne tilbøjelighed til at styre i vores egen blikretning fra cykelture med mine børn. De første år efter de har lært at cykle, har de en tendens til at styre lige ind imod min cykel eller imod modkørende biler. Ret pudsigt, men ikke så praktisk :-) Vores tanker fungerer på samme måde: hvis jeg først er begyndt at tage et særligt emne op i mine tanker, er der en tendens til at fortsætte tankerækken, hvis jeg fortsætter med at holde mit indre blik i retning af pågældende tema. Og hvis det f.eks. er bekymringer eller spekulationer over noget, jeg reelt ikke kan gøre noget ved lige nu, bliver det hurtigt cirka lige så ukonstruktivt som at holde blikket på de modkørende biler: risikoen for at køre galt indeni stiger markant.

Derimod, hvis jeg slipper tanken med mit indre øje et øjeblik, tager sindets automatiske genopretningsmekanisme over, og mine tanker strømmer igen mere frit. Og i den frie strøm er der meget større chance for at en frisk tanke, ny ide, innovativ løsning af det, jeg nu tænkte på, dukker op – af sig selv. Når det er tid.

Et konkret eksempel: i årevis spekulerede jeg mig gul og blå over hvordan vi skulle bygge vores hus om, så det kunne rumme vores voksende familie – herunder mange tanker om hvordan vi skulle komme i nærheden af at kunne finansiere dette projekt. Utallige planer og tegninger blev udført for mit indre øje, og min utilfredshed med husets nuværende størrelse og udseende steg proportionalt med den tid og de indre kræfter jeg brugte. Jeg var konstant utilfreds og udmattet. Jeg tror det gav mening for mig at blive ved, fordi det føltes som om jeg trods alt gjorde noget – godt nok har vi ikke råd til at bygge om lige nu, men det føles alligevel som om jeg nærmer mig, fordi jeg konstant bygger om i tankerne. Da jeg stødte på forståelsen af de tre principper, opdagede jeg pludselig at det ikke hang sammen som jeg troede: jeg havde hele tiden troet jeg var utilfreds, fordi vores hus var for lille. Pludselig forstod jeg at vi kun kan føle vores egne tanker: det føles ikke på nogen bestemt måde at bo i et lidt for lille hus – det føles præcis som jeg tænker, øjeblik for øjeblik. Pludselig gav det overhovedet ikke mening at fortsætte tankerækken, og jeg slap husprojektet med mit indre blik. Mit sind fik endelig chancen for at genoprette, og jeg følte mig med det samme lettet, glad og levende (de følelser, jeg før havde troet, en ombygning ville give mig). Siden har jeg levet lykkeligt i vores for lille hus, set muligheder frem for begrænsninger og derfor navigeret nænsomt gennem situationen. Nu ser det endelig ud til at vi indenfor en overskuelig fremtid går i gang med byggeprojektet, og ideen til hvordan det skal se ud, kom til mig ud af det blå for et halvt års tid siden, en dag hvor jeg overhovedet ikke tænkte bevidst over det.

Vores sind fungerer meget mere smidigt end vi tror, når vi lærer at orientere os i det. Derfor kan det godt betale sig at sætte sig ind i de indre trafikregler og få kørekort til sindet. Det er i hvert fald det mest revolutionerende og hjælpsomme jeg nogen sinde har lært i hele mit liv.

Kærligst Mette Louise

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Stormvarsel

  “Jeg elsker virkeligheden, ikke fordi jeg er en spiritual person,
men fordi det gør ondt når jeg skændes med den.”
                                     – Byron Katie

Forestil dig at du en dag er ude at gå et ærinde, da mørke skyer begynder at trække sammen over dig og inden længe begynder det at regne. Du har ingen paraply med og der er intet sted at gå i ly. Du trækker kraven sammen om halsen og begynder at gå hurtigere mens den kolde regn tager til i styrke. Vandet drypper snart fra dit pandehår, forsiden af bukserne er ved at være gennemblødte og du mærker hvordan du begynder at spænde i hele kroppen for at holde kulden ude.
Jeg vil ikke være herude i regnen!
Skuldrene ryger helt op og du småløber nu mens vandet langsomt begynder at sive koldt ned af nakken.
Argh, jeg vil ikke være totalt gennemblødt!!
Du sætter tempoet i vejret, vandet plasker til siderne under dine fødder og dine sko og strømper er nu drivvåde.
Og så pludselig med et højt tordenskrald åbner himlens sluser helt og regnen vælter ned i tykke tove.
“…”
Og så giver du op.
Skuldrene falder ned og du kan ikke undertrykke et grin, som du står der fuldstændigt gennemblødt, uden skyggen af chance for at gøre noget som helst ved det.

Uanset om du har stået i præcis samme situation, vil jeg gætte på at der er noget i historien de fleste kan nikke genkendende til:
Vi oplever noget i vores liv –> vi tænker vi ikke vil have at det er sådan, men kan ikke umiddelbart gøre noget ved det –> vores humør dykker -> vi stopper på et tidspunkt med at kæmpe mod situationen i hovedet -> overskuddet vender tilbage af sig selv.

Som i regnvejrshistorien, kommer den følelsesmæssige turbulens ikke fra situationen (at være gennemblødt) men fra selve modstanden (tanker) mod at tingene er som de er lige nu.
Og det fungerer på fuldstændig samme måde, når uvejret man kæmper imod, er en indre storm:
Jeg føler mig trist/utryg/stresset/angst/vred/(indsæt selv) og sådan vil jeg ikke have det!
Det er en naturlig refleks at ville slippe bort fra indre ubehag, men hvis følelserne allerede ”bider”, hvis man allerede er blevet gennemblødt, gør kampen mod dem bare alting mere ulideligt.

Paradoksalt nok er det modstanden mod at have det skidt, når man allerede har det, der blot gør at man får det værre.

Og derfor kan man måske også have haft oplevelsen af at forskellige teknikker og øvelser til at håndtere svære følelser, ikke altid virker når det brænder på. For uanset hvad de går ud på, rækker man jo netop ud efter dem for at kæmpe mod det, der er lige nu. Og så forstærkes modstanden.

Negative følelser er lavet af tanker i konflikt, der via hjernen pumper biokemi ud i kroppen, som vi så føler som stress, vrede, angst, etc. I det øjeblik vi giver op og lader tanker og følelser udspille deres drama i kroppen uden at blande os, aftager stormen i styrke og biokemien begynder at dampe af.

Er man blevet fanget i indre stormvejr og allerede blevet følelsesmæssigt gennemblødt, kan det føles rigtig ubehageligt, og jo mere man er ok med det, jo mindre man kæmper imod, jo mindre bider det og desto hurtigere skilles de mørke skyer igen – for de er skabt af tanker i øjeblikket, og vores medfødte sunde system er indrettet sådan at tankerne begynder at strømme frit igen, så snart vi giver slip.

Når det regner bliver man våd. Og det er okay. Vi tørrer igen :-)

Kærligst,
Mette Louise & Jacob

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Hvis jeg bekymrer mig nok, kan jeg undgå at få det skidt…?

”Jeg er en gammel mand, der har oplevet mange problemer,
de fleste af dem fandt dog aldrig sted”
­                                                             – Mark Twain

Når en flok gazeller græsser under den brændende sol på savannen er de helt rolige. Sker det så at fare pludselig opstår og en løve f.eks kommer stormende ud af buskadset mod dem, er de på et splitsekund klar og i fuldt firspring på vej væk. Det øjeblik løven så får fanget sit bytte eller opgiver jagten, falder gazellerne igen til ro og fortsætter afslappet med at græsse som om intet var hændt.

Gazeller har ikke den afslappede holdning fordi de er dovne eller uansvarlige, men fordi naturen bruger sine ressourcer klogt. Hvis de konstant gik rundt og var bekymrede og anspændte, ville de ikke have kræfterne til at passe på sig selv, når en reel trussel faktisk opstod. Med andre ord er der intet vundet ved bekymring, det ville kun være en byrde, så naturen har sparet dem for det.

Med os mennesker forholder det sig desværre tit omvendt, og det paradoksale er at vi ofte bekymrer os med de bedste intentioner om netop at passe på os selv og de mennesker vi holder af. Så vi tænker at hvis vi kan spotte farer der lurer i horisonten på forhånd, så er vi bedre i stand til at forhindre at der sker noget dårligt.

Problemet er bare at bekymringer kun er gæt, de er forestillinger om en eller anden smerte i fremtiden, som vi klistrer ovenpå nutiden: ”Hvad nu hvis de ikke kan lide mig?”, ”Hvad nu hvis jeg bliver syg?”, ”Hvad nu med økonomien?”, ”Hvad nu hvis mine børn kommer noget til?”.
Løverne vi prøver at undgå, er lavet af vores tanker.

Og det ubehag vi bekymrer os om at komme til at opleve, er det vi faktisk oplever mens vi bekymrer os.

Og fordi bekymringerne i sig selv ikke er virkelige, er de umulige at gøre noget ved ude i den virkelige verden. Så vi kan spise sundere, motionere mere, spare mere op, eller sætte en større lås på døren. Men det kan vi også gøre uden at bekymre os og det er ingen garanti for at det faktisk afhjælper bekymringerne. Der findes velhavende mennesker der grubler over deres økonomi og friske, sunde mennesker der er bekymret for deres helbred.

En ting der kan være til hjælp hvis man oplever at være fanget i bekymringer der opleves som meget virkelige, er at stoppe op og spørge sig selv:

”Ville dette øjeblik – lige nu – blive lettere eller værre, hvis alle mine tanker holdt en pause?”

Og hvis man intuitivt kan mærke at det faktisk ville være rart hvis den indre dialog tog fri, så er det et ret godt tegn på at man er ved at slås med spøgelsesløver.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Det her føles forkert…fuld kraft frem!

Fra naturens hånd har vi fået en rigtig praktisk egenskab, nemlig smerte.
Når vi oplever fysisk ubehag, så ved vi intuitivt at det er et signal om at vi skal passe på os selv. Det er som et advarselssignal der siger ”Stop, du skal ikke fortsætte denne vej”.
Så hvis vi kommer til at lægge hånden på en varm kogeplade, bliver solskoldede eller tager en bid af et råddent æble, så fortæller vores krop og sanser at det er en god ide ikke at gøre mere af det.

Og det sker helt naturligt, vi behøver ikke at tænke over det eller at have trænet ”De 7 Utrolige Teknikker til Succesfuldt at Undgå Brændte Hænder”.
Når vi mærker smerten fra kogepladen, trækker vi hånden til os, og så er det det.

Men når det kommer til vores indre velbefindende, så er det tit en helt anden snak.
Her er det normalt at vi tolker ubehag som et tegn på præcis det modsatte.
Så når tanker som f.eks ”Jeg er ikke god nok, slank eller succesfuld nok. Jeg har ingenting udrettet i mit liv, ingen kan rigtigt lide mig” dukker op, så føles det ikke rart. Men modsat den fysiske smerte, så tolker vi ofte dette indre ubehag som et stort, lysende neonskilt der siger ”Hurtigt, tænk videre denne vej, det her er vigtigt!!”.
Men følger vi den impuls, der ofte har en bismag af ængstelse, vrede eller utryghed, så sker det tit at problemerne i hovedet bare vokser og fylder mere og mere.
Jo mere vi tror på, diskuterer med eller kæmper mod de negative tanker, jo mere levende og virkelige føles de.

Og tolker man netop den indre uro og bekymring som et ”Fuld fart frem!” og prøver at løse sin økonomi eller selvværd i hovedet kl. 2.30 om natten eller tager den seriøse snak med sin partner lige inden sengetid, hvor alle er dødtrætte, fordi de irritable tanker insisterer på at ”Det her er vigtigt!!” – Så vil de fleste nok have erfaret at det sjældent løser noget som helst, tværtimod.

Når vi er i dårligt humør og negative tanker dukker op, så siger det i virkeligheden ingenting om verden, vores børn, partner eller økonomi. Det siger kun noget om kvaliteten af tankerne lige der. Tanker der dukker op når humøret er lavt, giver ofte anspændte og ubehagelige følelser, hvilket er ret smart, for det er et klart signal om at de er noget skrammel, der ikke er gode til at hjælpe os gennem livet.

Så på samme måde som fysisk smerte er et tegn til at det er en god ide at stoppe og passe på sig selv, så er vores følelser et fantastisk barometer på om vi skal tage den indre snak i hovedet seriøst eller om det er tid til at lade tankerne være i fred.
Og hvis man stopper med at engagere sig i den indre, bekymrede dialog, så klinger den ud, barometeret stiger og vi begynder igen at se tingene fra et mere klart sted, gennem nye, friskere tanker. Og derfra er det meget lettere at finde svar, løsninger og navigere gennem hverdagens udfordringer.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Den velmenende sushikok

På nogle sushirestauranter er der en slags transportbånd (running sushi) hvor retterne stille ruller forbi de sultne gæster og man kan så tage lige det stykke, man har lyst til.
Kommer der en ret man ikke bryder sig om, behøver man ikke først pligtskyldigt og med let kvalmefornemmelse at tygge sig igennem den, før man får muligheden for et andet og mere lækkert stykke sushi. Nej, man lader den bare passere og inden længe er der en ny valgmulighed foran dig. Bryder du dig heller ikke om den, så er ”teknikken” den samme: lad være med at gøre noget – og inden længe dukker der en ny og frisk ret op.

På samme måde med vores psyke. Der dukker en tanke op og vi kan vælge at ”spise” den og følgende smage effekten. Tanker om uro, stress, selvkritik og angst smager (føles) rædselsfuldt, mens optimisme, håb og kreativitet smager skønt og spændende.

Og vores indre sushikok der sender tanker ud i hovedet, er meget serviceminded og sørger derfor konstant for at sende flere at de retter vi mæsker os i.
Ser han at vi foretrækker ”bekymrede tanker med et strejf selvhad”, vupti, så sørger han velmenende for at sende flere af dem ud på transportbåndet.
Og derfor sker der tit det at vi faktisk ikke kommer igennem problemerne og bekymringerne ved at dykke ned i dem. Tværtimod får vi bare flere og flere af de samme ubehagelige, utrygge tanker, jo mere vi tror på og diskuterer med dem.

Men ligesom med transportbåndet i sushi-restauranten, er der faktisk også frit valg i vores indre tanke-restaurant. Hvis der dukker urolige eller ubehagelige tanker/følelser op, så kan man frit lade dem passere – de er tilbud og ikke tvang.
Men lige præcis det kan være en udfordring, for tanker kan slå hurtigt og hårdt.

Den oplevelse man kan opnå, hvor man ser at der er et valg og en frihed – er det, mange søger i Mindfulness. At være Mindful betyder egenlig blot at opleve at man ikke er sit indre postyr, at man inderst inde er fuldstændig fri af hvilken som helst ”ret” vores sind serverer.
De 3 Principper ,som vi arbejder ud fra, er Mindfulness, men på en anden måde end man normalt oplever det. De peger på hvordan vores indre ”Running Sushi” system fungerer, og når man forstår det inderst inde, så bliver det meget klart, hvorfor det er en dårlig ide (for alle parter), hvis man dykker ned i de tanke-retter, der smager skrækkeligt.
Der er intet at gøre eller træne, det er blot en forståelse, for i sidste ende er den mest effektive ”teknik” den samme som i den rigtige restaurant:
lad vær med at gøre noget – og inden længe dukker der en ny og frisk tanke/følelse op.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Hvad er virkelig virkeligt?

I dag har vi fornøjelsen af at poste en blog skrevet af den amerikanske 3p-veteran Judith Sedgemann. Vi har fået lov at oversætte den og dele den med jer, der læser med her hos Tanker Skaber. Den handler om hvad der egentlig er virkeligheden, når man begynder at se at vi alle skaber vores egen oplevelse af virkeligheden gennem vores tanker – for hvad ER så egentlig virkeligt?

God læselyst, kærligst Jacob og Mette Louise

“Hvis vi alle altid skaber vores egne separate oplevelser af virkeligheden, hvad er så virkelig virkeligt?” Det er et af de spørgsmål, jeg ofte får som underviser i De tre Principper. Folk vil vide om vi virkelig vil påstå at katastrofer, død, vejret – alt hvad der sker – ikke er virkelig virkeligt. Folk der lider, sørger eller længes, vil vide hvordan vi kan tillade os at antyde at disse dystre følelser ikke er virkeligt virkelige.

Spørgsmål som disse kommer fra det, der allerede er blevet skabt og som nu findes i vores bevidsthed. Det er spørgsmål om den film der vises på skærmen. Det vigtige spørgsmål for vores mentale velbefindende er: ”hvordan bliver den film til”? Når vi kigger udenfor os selv for at forstå livet, sker der en masse ting, som alle sammen ser virkelige ud og føles virkelige. Når vi kigger ind i os selv, vender vi blikket mod kilden til det hele, måden hvorpå det alt sammen dukker op i vores bevidsthed. Og når vi kigger indad, ser vi sandheden omkring hvad der virkelig er virkelig virkeligt: Vi skaber og oplever tanker. At vi skaber vores oplevelse af livet øjeblik for øjeblik via tanker er virkelig virkeligt. Det vi oplever som vores evigt skiftende virkelighed er denne evigt flydende, kreative gave, der skabes i vores eget sind.

Det er simpelt. Livsenergi (Mind) er virkelig. Vores evne til at tænke (Thought) er virkelig. Vores evne til at bringe vores tanker til live gennem vores sanser (Consciousness) er virkelig. Det vi skaber med disse kreative kræfter er filmen om vores liv.

Jeg blev en gang fanget med et fladt hjul på en bjergvej, da jeg boede i Okinawa. Det var længe før mobiltelefonen. Der var amerikanske militærbaser både i området bag mig og foran mig; Jeg følte mig sikker på at der ville dukke noget hjælp op. Området var utrolig smukt, et stejlt fald ned mod et frodigt landskab, der lå ned til det sydkinesiske hav. Det var tidlig eftermiddag på en klar forårsdag. Jeg sad på kølerhjelmen af min bil og ventede, mens jeg nød solen og udsigten. En del biler, lastbiler og motorcykler passerede; nogle dyttede; jeg vinkede. Efter et stykke tid holdt en militærjeep ind til siden og to soldater hoppede ud og tilbød at skifte mit dæk. De virkede ret bekymrede. ”Du skulle være blevet inde i bilen med låste døre”, sagde den ene. ”Det er et øde område. Noget frygteligt kunne være sket dig, en smuk ung kvinde strandet alene i vejsiden”.

Det sjove er at i det øjeblik han sagde det, begyndte jeg at blive en smule bange for dem. Sådan to store bevæbnede mænd kunne nemt overmande mig, tænkte jeg. Da denne frygtfyldte tanke dukkede op i mit sind, så situationen pludselig fuldstændig anderledes ud i mine øjne. Jeg var i fare. Jeg åndede lettet op, da de hoppede tilbage i deres jeep igen og kørte væk. Fra den dag nød jeg aldrig mere den smukke køretur hjem fra den base, hvor jeg underviste. Hver gang jeg kørte den vej, krøb den mørke tanke ind i mit sind at noget forfærdeligt kunne ske mig hvis min bil brød sammen. Jeg tilbragte turene med at holde øje med instrumentbrættet og klamre mig til rattet.

Vejen i sig selv var den samme før og efter den hændelse. Der var helt sikkert virkelig en vej. Men min oplevelse af vejen var 100 % formet af mine tanker om den. Jeg greb den skræmmende tanke, soldaten havde strejfet og gav ikke slip på den igen.

Selvfølgelig var jeg ikke nødt til at holde fast i den tanke. Men på det tidspunkt havde jeg ikke den fjerneste anelse om hvordan vi skaber vores oplevelse af virkeligheden. Jeg levede fuldstændig prisgivet de tanker der nu dukkede op i mit hoved. Jeg havde følt mig tryg og godt tilpas og nydt udsigten, indtil mine tanker skiftede og jeg følte mig nervøs og frygtsom. Jeg kunne have udvist større forsigtighed uden at gøre mig selv bange og oprevet, men jeg vidste ikke at min frygt kom fra mig selv og ikke fra køreturen.

Du kender sikkert det filosofiske spørgsmål: hvis et træ falder i skoven og der ikke er nogen der hører det, laver det så stadig en lyd? Hvis ingen hører det, hvis det aldrig træder ind i et menneskes bevidsthed, er lyden stadig virkelig, men den optræder aldrig i vores virkelighedsoplevelse. Træer vælter verden rundt, men de er ikke del af vores oplevelse af livet fordi vi ikke bringer dem ind i vores bevidsthed, fordi vi ikke tænker på dem.

Dette kan hjælpe os med at se at alle mulige ting sker rundt om os, men det er kun de ting vi bringer ind i vores sind og tænker noget om og oplever via vores egen bevidsthed, der optræder i vores virkelighed. Når én ting forsvinder fra vores sind og en anden dukker op, oplever vi et øjeblikkeligt skift i vores virkelighed. I hverdagens levende strøm, som vores tanker kommer og går, forandrer vores virkelighedsoplevelse sig konstant. Når vi ser hvordan det fungerer, bliver vores virkelige virkelighed selve den strøm af konstant at skabe oplevelser og opleve dem, og vi ser hvor nemt alt forandres gennem forandring af tankerne.

Den magt vi har til at forme vores oplevelse af hvad der sker, er virkelig virkelig. Mental sundhed og velvære dukker op, når vi forstår at bruge denne magt med visdom samtidig med at vi ser at vi ikke er nødt til at tage os selv seriøst, når vi ikke gør det.

Judith Sedgemann, www.three-principles.com

Posted in Uncategorized | Comments Off

Om at leve lykkeligt, fordi vi kan

Denne gang fortæller Mette Louise om sin egen søgen efter ro, glæde og nærvær og hvordan hun pludseligt opdagede at det hun jagtede, slet ikke var hvor hun ledte.

Du kan læse mere: HER

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Slank, rig og…glad?

Bloggen handler denne gang om at hvordan man kan ændre verden, forbedre sin situation og nå sine mål – og alligevel føle at intet opleves anderledes, men hvorfor kan det egenligt opleves sådan? – Du kan læse den på levlykkeligt.dk HER

Posted in Uncategorized | Leave a comment