Intet forandret, men alt er anderledes

Denne gang handler bloggen om hvordan en indre forandring, fuldstændig kan ændre oplevelsen af vores liv og parforhold, uden at noget er blevet ændret ude i verden eller med vores partner. Du kan læse artiklen på levlykkeligt.dk HER

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Diamanten, hestepærerne og neglelakke

Bloggen handler denne gang om selvværd, om oplevelsen af at mangle det og hvorfor det altid kun er en illusion. Du kan læse den på levlykkeligt.dk: HER

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Dit liv med friske øjne


Selv når det hele ser sortest ud er det altid en mulighed at en solstråle trænger gennem det tunge skydække og minder os om at solen aldrig er gået ud. – Bloggen handler denne gang om håb, om Nuet og om at se sit liv i et helt nyt lys, med friske øjne.

Du kan finde dagens blog på levlykkeligt.dk: HER

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Stress

Bloggen handler denne gang om at se stress fra en helt anden vinkel, for at forstå hvordan og hvorfor, oplevelsen af at være stresset ikke altid hænger sammen med vores situation. Og hvorfor vi stadig kan stresse, selv om vi gør alt hvad vi kan for at ændre på tingene og f.eks skifte job eller tage ferie. – Du kan finde hele bloggen på levlykkeligt.dk – Klik her

Posted in Uncategorized | Leave a comment

At drikke gift og forvente at den anden dør

Bloggen ser denne gang nærmere på jalousi, vrede og tilgivelse og hvorfor det hele i sidste ende kun handler om én person, nemlig dig.      

Du kan finde dagens blog på levlykkeligt.dk – Klik her

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Hvis det føles hårdt…så giv op

Når selvudvikling kan føles som en hård kamp, kan den bedste vej videre tit være helt at give op med at prøve at fikse dig selv – Du kan læse hvorfor, på bloggen på levlykkeligt.dk: HER

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Lad være med at tale om problemerne

Denne gang handler bloggen om parforhold og hvordan man kan navigere uden om de vante faldgrubber. – Du kan læse bloggen på levlykkeligt.dk – HER

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Frisørbesøg og personlighed

Noget, jeg har lagt mærke til har forandret sig for mig efter jeg er stødt på grundprincipperne for den menneskelige oplevelse, er mine tanker om ”hvem jeg er”.

Jeg fik for nogle år siden, flere år før jeg lærte principperne at kende, en vidunderlig indsigt – at jeg er fuldstændig okay lige som jeg er. Det var livsforandrende og intet blev helt det samme igen. Jeg følte mig tryg og beskyttet på en helt anden måde end tidligere og hvilede naturligt nok bedre i mig selv, nu da der ikke var noget ”forkert” ved mig, jeg var nødt til at skjule, flygte fra, reparere eller modbevise. Ahh. Det var skønt. Befriende.

Stort set straks da jeg hørte om De Tre Principper, fik jeg en ny indsigt – at jeg ikke ”behøver” kærlighed og anerkendelse udefra. Fordi jeg er kærlighed og anerkendelse. Det er det stof, vi er skabt af. Og det er så skønt og befriende at være i verden og se den fra denne vinkel.

I min tid med principperne har jeg lagt mærke til at der er to måder forandring sker på. Førstnævnte er eksempler på den ene måde – jeg får en indsigt og BANG! – ser jeg verden på en ny måde. Den anden måde er den samme som den første, men uden BANG! Det er en sniger. Her oplever jeg først forandringen når det går op for mig at noget ved min måde at være i verden på har forandret sig. Sådan i stil med: hov, plejede vi to egentlig ikke at skændes, skat?

Et eksempel:

For nylig lagde jeg pludselig mærke til at jeg var gået til frisør. Det ene skridt havde taget det andet – en dag havde jeg spontant stukket hovedet ind til den lokale frisør og spurgt om deres priser, en anden dag ringede jeg og bad om en tid, og 20 minutter senere sad jeg så i stolen og nød at få vasket hår (og bar over med den ene lille dråbe der åbenbart bare skal løbe ned ad nakken på en når man læner hovedet tilbage i den der vaskehår-skål bag stolen). Ahh. Det var skønt. Befriende.

Men hvad har et frisørbesøg med forandring og personlighed at gøre?

Fordi det ved samme lejlighed gik op for mig at noget havde forandret sig for mig, uden at jeg havde anstrengt mig, øvet mig, arbejdet på det eller andet – det var bare sket. Og det opdagede jeg fordi jeg pludselig sad i den hårvaskestol hos frisøren.

Før havde jeg nemlig for vane at rubricere mig selv. ”Jeg er sådan en der…”, ”og ikke sådan en der…”. Og altså blandt andet: ”jeg er sådan en der ikke går til frisør”. ”Jeg har studiehår” (hjemmelavet begreb, der dækker over at jeg lod håret vokse og en gang imellem klippede mig selv) havde jeg sagt om mig selv i årevis. En vane der var vokset ud af mine ca. 10 år under uddannelse på S.U. – Helt fint og ok. Men ikke rigtig sandt. Jeg er jo ikke ”sådan en der ikke går til frisør”. Jeg er mig. Et menneske. Og så kan jeg faktisk godt lide at være til frisør og blive forkælet lidt, og at se fin ud bagefter. Så den selvforståelse var jo egentlig lidt begrænsende.

Flere rubriceringer er røget sig en tur i samme sving. Jeg er heller ikke længere ”sukkerafhængig”, ”en der kun køber tøj i rodekasserne til en 50′er” (ja, den hang også ved længe efter studietiden), ”en der nemt føler sig forladt”, ”naiv” eller ”genert”. Og endnu flere, jeg ikke engang er bevidst om. Jeg lagde ikke lige mærke til hvornår jeg holdt op med at holde fast i de tanker om mig selv. Men resultatet kan jeg mærke. Jeg har en fornemmelse af mig selv som meget mere neutral end tidligere. Jeg tror ikke jeg ville have tænkt at det lød specielt rart, hvis jeg for et par år siden havde hørt om en der følte sig neutral. Men det er en skøn oplevelse. En mere let og ubesværet fornemmelse. Der er en masse ting jeg ikke længere tænker over, en masse måder jeg ikke længere står i vejen for mig selv på. Nu gør jeg oftest bare det jeg har lyst til, uden at tænke over det. Og nyder oplevelsen undervejs.

Forandringen sker ubesværet, fordi jeg ikke behøver at forsøge at forandre mig selv ”udefra”. Jeg kan springe alle de traditionelle forandringstrin over. Jeg behøver ikke identificere ”problemet” – i dette tilfælde den begrænsning, jeg lægger på mig selv. Jeg behøver ikke finde ud af hvorfor jeg indtil nu har begrænset mig selv på den måde. Jeg behøver ikke mærke efter hvad det vil give mig at lade være og jeg behøver ikke sætte mig et mål om at stoppe det, finde på et positivt alternativ til begrænsningen og øve mig i at erstatte den negative begrænsning med den, at lave positive bekræftelser eller andet, der kan få begrænsningen til at ”gå væk”. Fordi jeg forstår hvordan den menneskelige oplevelse bliver skabt – indefra, og fordi jeg ved hvilket vidunderligt stof vi mennesker er gjort af, behøver jeg bare være mig på den rejse, jeg nu er på igennem livet, og se hvad der sker. Og nyde den forandring der hele tiden foregår, fordi mit system er sat på ”ingen-grund-til-at-holde-fast-i-tanker-automatpilot”.

Det er noget af det jeg holder allermest af ved det menneskelige system – jo mindre jeg anstrenger mig, jo mere jeg slapper af og giver slip, des bedre. På samme måde som hvis du har et glas med mudret vand og hellere vil have rent vand, så kan du rode så tosset du vil med det, det er virkelig anstrengende at prøve at rense vandet, og resultatet er sjældent overbevisende. Eller du kan sætte glasset fra dig og slappe af – og så falder alt sand og skidt til bunden helt af sig selv, og du står med – pling! – et rent glas vand.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

En parallelproces…

Jeg talte med en klient i dag, henvist med depression. Det var hendes fjerde samtale og hun har ikke følt nogen bedring. Hendes bekymringer og spekulationer føles meget virkelige og hun anstrenger sig virkelig for at få det bedre, gør sig umage for at slå til, holde sig i live og holde det ud. Jeg ville så gerne hjælpe hende, og fik selv tanker om ikke at slå til som terapeut.

Da jeg kom hjem, kunne jeg mærke at jeg følte mig ubehageligt til mode og jeg vidste det var mine tanker om utilstrækkelighed i forhold til min klient, der nu manifesterede sig som følelser – ubehag, ondt i maven, dårlig samvittighed, noget i den boldgade. Jeg oplevede nu alle de dybt menneskelige reaktioner, jeg fortæller mine klienter om dagligt –  jeg kæmpede mod følelsen, for jeg ville IKKE HAVE DET DÅRLIGT!, jeg mærkede tydeligt, hvordan mit humør farvede mine tanker negativt, så jeg fik tænkt mig selv i endnu dårligere humør…

Til sidst gav jeg op (og set i bakspejlet var det jo det helt rigtige at gøre!) og tog fat i et af mine gamle terapeut-”redskaber”: jeg lagde mig ned med en hånd på min mave og forestillede mig at jeg trak vejret lige ind i følelsen, lige derind, midt i alt det grimme. Ahhh. Det letter så hurtigt. 5 minutter på den måde og følelsen havde opløst sig selv – nu hvor jeg gav den plads, bevægede den sig hurtigt igennem mit system og forsvandt.

At give ubehagelige følelser plads er som at tænde lyset og se nattens uhyre i øjnene og finde ud af at det bare var en jakke, der hang over en stol.

Lige der blev det også tydeligt hvad jeg havde gjort, som havde gjort det hele værre, og hvor menneskeligt det er at gøre: jeg havde forsøgt at kæmpe imod den følelse mit system allerede havde skabt. Selvom jeg i over 10 år har fortalt mine klienter at det er den sikre vej til at forstærke følelsen. Og lige der så jeg at det også er det, den klient, jeg ikke havde kunnet hjælpe samme dag, gør. Hvor menneskeligt.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Charlottes valg

Charlotte var begyndt i et rådgivningsforløb hos mig, fordi hun stod i et dilemma – valget mellem den dejlige mand hun levede sammen med, og som var far til hendes tre børn, og en ny, og lige så dejlig mand, hun havde mødt gennem en fritidsinteresse og set jævnligt gennem længere tid. Hun var meget plaget over tanken om det store ansvar der nu lå på hendes skuldre: lige meget hvad hun valgte, ville mindst ét menneske blive såret, og hun ville miste (mindst) en af de mænd, hun elskede.

Charlotte ønskede hjælp til at træffe et valg. Jeg fortalte hende om hvad der er baggrunden for alle vores oplevelser i livet, og pegede på at det hun tænker hun har brug for og søger ude i verden – i dette tilfælde kærlighed, bekræftelse, tilfredshed – er hun allerede. Det er det stof, vi alle er lavet af, og vi mærker det, så snart vores tanker falder til ro.

Vi sås to gange og Charlotte fik det ikke bedre. Hun kunne ikke høre mig for alle de tanker der konstant løb igennem hendes hoved; bekymringer, spekulationer, hvis-nu-hvad-så osv. Forståeligt, menneskeligt, ubehageligt.
Charlottes frustration var så voldsom at jeg begyndte at tvivle på om hun nogensinde ville kunne høre hvad jeg fortalte. Min tvivl var som alt andet, der går gennem vores hoved, bare en tanke, men jeg hoppede på den.. Også forståeligt, menneskeligt og ikke spor rart.

Men jeg kunne have sparet mig mine bekymringer (og det er jo en stor del af budskabet her i Tanker Skaber!), for på dagen for vores 3. samtale fik jeg en fuldstændig forandret kvinde ind ad døren. Rolig. Afklaret. Nærværende. Glad. Charlotte fortalte, i den mest velafbalancerede og veltilpasse tone, hvordan hun flere gange havde læst i den tekst om De tre Principper, som jeg havde givet hende med hjem, og pludselig indset noget, vi havde talt om ved et af vores tidligere møder: at hun kunne blive glad uanset hvad. Glad sammen med sin mand. Glad sammen med den nye mand. Glad alene. Hun anede stadig ikke hvad der ville komme til at ske, men hun havde det fuldstændig anderledes med sin uvished nu, og var nu den, der forsøgte at trøste og være der for andre omkring hende. Før tænkte hun konstant. “Nu tænker jeg bare, nå, nu vil jeg sove, og så sover jeg. Og når jeg vågner tænker jeg: jeg aner ikke hvad der kommer til at ske, men solen skinner og det vil jeg nyde”.

Charlotte var helt tydeligt vågnet op fra illusionen bag vores tanker og følelser. Vi sad lidt og nød stemningen af ro og glæde sammen. Der var ikke så meget mere at sige. Vidunderligt arbejde, jeg har!

Posted in Uncategorized | Comments Off