Stormvarsel

  “Jeg elsker virkeligheden, ikke fordi jeg er en spiritual person,
men fordi det gør ondt når jeg skændes med den.”
                                     – Byron Katie

Forestil dig at du en dag er ude at gå et ærinde, da mørke skyer begynder at trække sammen over dig og inden længe begynder det at regne. Du har ingen paraply med og der er intet sted at gå i ly. Du trækker kraven sammen om halsen og begynder at gå hurtigere mens den kolde regn tager til i styrke. Vandet drypper snart fra dit pandehår, forsiden af bukserne er ved at være gennemblødte og du mærker hvordan du begynder at spænde i hele kroppen for at holde kulden ude.
Jeg vil ikke være herude i regnen!
Skuldrene ryger helt op og du småløber nu mens vandet langsomt begynder at sive koldt ned af nakken.
Argh, jeg vil ikke være totalt gennemblødt!!
Du sætter tempoet i vejret, vandet plasker til siderne under dine fødder og dine sko og strømper er nu drivvåde.
Og så pludselig med et højt tordenskrald åbner himlens sluser helt og regnen vælter ned i tykke tove.
“…”
Og så giver du op.
Skuldrene falder ned og du kan ikke undertrykke et grin, som du står der fuldstændigt gennemblødt, uden skyggen af chance for at gøre noget som helst ved det.

Uanset om du har stået i præcis samme situation, vil jeg gætte på at der er noget i historien de fleste kan nikke genkendende til:
Vi oplever noget i vores liv –> vi tænker vi ikke vil have at det er sådan, men kan ikke umiddelbart gøre noget ved det –> vores humør dykker -> vi stopper på et tidspunkt med at kæmpe mod situationen i hovedet -> overskuddet vender tilbage af sig selv.

Som i regnvejrshistorien, kommer den følelsesmæssige turbulens ikke fra situationen (at være gennemblødt) men fra selve modstanden (tanker) mod at tingene er som de er lige nu.
Og det fungerer på fuldstændig samme måde, når uvejret man kæmper imod, er en indre storm:
Jeg føler mig trist/utryg/stresset/angst/vred/(indsæt selv) og sådan vil jeg ikke have det!
Det er en naturlig refleks at ville slippe bort fra indre ubehag, men hvis følelserne allerede ”bider”, hvis man allerede er blevet gennemblødt, gør kampen mod dem bare alting mere ulideligt.

Paradoksalt nok er det modstanden mod at have det skidt, når man allerede har det, der blot gør at man får det værre.

Og derfor kan man måske også have haft oplevelsen af at forskellige teknikker og øvelser til at håndtere svære følelser, ikke altid virker når det brænder på. For uanset hvad de går ud på, rækker man jo netop ud efter dem for at kæmpe mod det, der er lige nu. Og så forstærkes modstanden.

Negative følelser er lavet af tanker i konflikt, der via hjernen pumper biokemi ud i kroppen, som vi så føler som stress, vrede, angst, etc. I det øjeblik vi giver op og lader tanker og følelser udspille deres drama i kroppen uden at blande os, aftager stormen i styrke og biokemien begynder at dampe af.

Er man blevet fanget i indre stormvejr og allerede blevet følelsesmæssigt gennemblødt, kan det føles rigtig ubehageligt, og jo mere man er ok med det, jo mindre man kæmper imod, jo mindre bider det og desto hurtigere skilles de mørke skyer igen – for de er skabt af tanker i øjeblikket, og vores medfødte sunde system er indrettet sådan at tankerne begynder at strømme frit igen, så snart vi giver slip.

Når det regner bliver man våd. Og det er okay. Vi tørrer igen :-)

Kærligst,
Mette Louise & Jacob

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.