Virkeligheden er altid oplevet gennem vores tanker

Engang kom der en meget oprevet kvinde og bankede på og spurgte om vi havde set en kat, der havde været ude for en ulykke. Kvinden havde set katten sidde foran sin terassedør, med pelsen og snuden smurt ind i blod, men da hun gik ud til den løb den væk hen mod vores have.

Jeg lovede at se efter om jeg kunne finde den og da jeg kom ned i vores have sad der sørme en kat på en træstub. Det var en stor hjemløs hankat, der har været i kvarteret i årevis. Katte er normalt meget renlige, men af en eller anden grund har den her droppet alt det med at ordne pels og holde sig ren, så den ligner en tegneseriekarikatur af en baggårdskat, med strittende uglet pels fuld af burrer og snavs og denne dag var den ovenikøbet snotforkølet. Jeg kunne ikke se der var noget galt med katten og den kiggede bare dovent tilbage på mig og luntede så videre på sin vej ind i den næste have.

 

Der havde aldrig været nogen ulykke eller nogen blodig kat. Damen havde bare set en mørk kat med våd snude og pels og af en eller anden grund havde hendes tanker lavet en historie om at det var være blod og der var sket en ulykke.

Og at dømme efter hvor oprørt hun var da hun bad om hjælp, så vi kunne få katten til dyrlægen, så var det var ikke noget hun troede eller gættede på, det var noget hun vidste. Det var rigtigt.

Og selv om episoden måske er et lidt ekstremt tilfælde, så sker noget lignende hele tiden for os alle. Vi har en masse tanker, historier og forestillinger omkring verden, som vi ”ser” alting igennem, som ikke bare skaber vores følelser, men som også påvirker hvordan vi rent sansemæssigt oplever vores medmennesker og omgivelser.

I lavt humør er lyden af vores børn der råber, slåsser og leger en irriterrende støj, men er vi i højt humør er det lyden af skøn, utæmmet livsglæde.

I lavt humør kan vi sværge på at vores partner har mistet al sin glød, charme og karisma og fra højt humør ser vi igen alt det dejlige ved vedkommende.

Når vi er nede er det en trist, uformlig bleg dejklump der glor dumt tilbage på os i spejlet og når vi har det skønt, er det faktisk utroligt så godt vi holder os.

Intet af det er solidt, men i situationen opleves det 100% som virkeligheden.

Indtil vi begynder at se at det faktisk er filteret på ”kameraret” der skaber oplevelsen og ikke det derude, der bliver filmet. Og at vi naturligt altid vil se tingene gennem mere og mere klare og lyse filtre, når vi ikke holder fast på de mørke, fordi vi tænker de viser den rigtige version.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>