Lad være med at tale om problemerne? – om parforhold og kommunikation

Der er en helt grundlæggende egenskab ved os mennesker, der er så simpel og tæt på os, at vi ofte overser den:

Når vi er i godt humør opleves verden som et skønt sted og når vi er i elendigt humør virker den utryg og problemfyldt. Verden er den samme, men vores sindstilstand farver den alt efter hvordan vi har det i øjeblikket.

Når vores humør er nede, er vores job ulideligt, vores børn forstyrrende og vores partner ucharmerende og irriterende. Når vi er i højt humør er jobbet spændende, vores børn dejlige og vi kan igen huske hvorfor vi valgte at blive gift med vores dejlige partner.

Når vores humør så skifter, så tænker vi oftest at det skyldes at de ydre omstændigheder har ændret sig, at kollegaerne er sødere, at børnene og kæresten opføre sig anderledes.

Men hvis du er nysgerrig og prøver at se efter, vil du kunne opleve at det faktisk er omvendt.

Hvis vi oplever verden anderledes, er det altid fordi vi nu ser den med andre øjne, gennem andre tanker og følelser. Utryg, dejlig, problemfyldt eller spændende – vi ser ikke virkeligheden som den er, vi ser den som vi har det lige i øjeblikket.

Der hvor vi kommer i problemer er når vi tror på virkeligheden, som den tager sig ud, set gennem dårligt humør. For fra det perspektiv kan man pludseligt finde utallige fejl og mangler i forholdet og den anden person. Og så er det let at komme til at tro at vores vrede, irritation, skuffelse e.lign skyldes vores partner og konkludere at han eller hun må ændre sig, før end vi kan få det godt igen.

Men hvis vi begynder at gå ind i og diskutere problemer fra underskud og dårligt humør, vil der meget sjældent komme noget godt ud af det, for vi tænker ikke klart og konstruktivt dernede, men ser tværtimod problemer allevegne. At prøve at løse problemer når man er i dårligt humør er som at prøve at slukke en ildebrand med en dunk benzin, det forværrer oftest tingene.

Det er helt enkelt, alle kender det; to personer i godt humør kan finde løsninger på alt, mens to personer fanget i negative følelser meget sjældent når til nogen enighed, og hvis de gør er det tit kompromiser ingen rigtigt er tilfredse med.

Det springende punkt er at se at vores humør ikke kommer fra vores partner, men fra vores sindstilstand og vores tanker i øjeblikket. Vores partner kan gøre eller sige noget og set fra godt humør kan det virke sødt og fra lavt humør virke barnligt – fra godt humør er det charmerende selvsikkert og fra lavt humør egoistisk og ubetænksomt.

Præcis den samme situation, men to vidt forskellige oplevelser alt efter hvordan vi har det i øjeblikket.

Så hvis der opstår en konflikt i forholdet og du bliver opmærksom på at du er i dårligt humør, så lad være med at tale om problemerne der, men vent til humøret stiger og du ser tingene klart igen.

Og venter man til man har det bedre, vil man meget ofte opdage at problemer der før virkede så presserende og alvorlige, nu enten virker som bagateller eller er helt forsvundet. Som dug der automatisk forsvinder når solen stiger og varmen vender tilbage.

Jamen, hvad så med problemerne?” vil nogle måske indvende ”Man kan da ikke bare glemme alt om dem og lade som om de ikke findes?!”

Og det kan virke som en fornuftig iagttagelse, men der er en overraskende ting vi let overser og det er at det er selve de negative tanker, der ER problemet – de er den eneste årsag til negative følelser.

For hvor er problemerne henne, når man ikke tænker dem?

Ikke når man tænker dem, men prøver at lade være – men når de overhovedet ikke er tilstede i tankerne?

Problemerne er lavet af tanker.

Og det er her man med de bedste intentioner, let kan spænde ben for sig selv, for hvis man tænker at problemerne er hårde fakta, der findes et eller andet sted i virkeligheden, så giver det mening at huske på dem, for at finde en løsning. Men det paradoksale sker, at i det øjeblik vi begynder at tale om ”problemerne”, så kan vi let genoplive dem, føle dem og derved blive bekræftet i ”ah, ja de er der stadig, nu kan jeg huske og føle dem igen, så de må være virkelige”.

Men det svarer til at sige ”Vi kan da ikke bare nyde solskinnet, for det kan jo blive overskyet igen”.

Jo mere man bekymrer sig om skyerne, jo flere kommer der, for de er lavet af bekymringer – Jo mere man hænger ud i de gode følelser og nyder solskinnet, jo mere solskin oplever man.

Dette betyder selvfølgeligt ikke at man ikke må ønske noget forandret i sit forhold, at man skal finde sig i noget man ikke bryder sig om eller der ikke kan være praktiske udfordringer man skal finde en løsning på.

Det er bare utroligt svært at skabe noget positivt fra en negativ følelse og uendeligt meget lettere at skabe et dejligt forhold, når man gør det fra en dejlig følelse 🙂

Lavt selvværd er et mareridt – heldigvis!

Har du nogensinde set noget lavt selvværd?

Jeg mener, du har garanteret set effekten af det; tristhed, usikkerhed, manglende glæde og en trang til at isolere sig socialt. Eller måske at man bruger en masse energi på overbevise andre om hvor sjov, smuk, klog og smart man er, jo mere man føler sig forkert og ikke OK.

Men jeg mener, har du nogensinde rent faktisk set lavt selvværd?

Hvad farve er det? Har det en bestemt duft? Hvad vejer det cirka? Og kan man smage på det?

Jeg vil gætte på at hvis du har oplevet lavt selvværd (eller godt selvværd for den sags skyld), så har det ikke være på den måde. Det har sikkert mere været som følelser og tanker. Og tanker og følelser er sådan nogle usynlige nogen, der bare hvirvler rundt inde i os.

Så hvis lavt selvværd ikke kommer af noget man kan tage og føle på, men er lavet af følelser og tanker, hvis tanker og følelser er det så, der kan give mig oplevelsen af lavt selvværd?

Er det mine venners? Min kærestes? Mine forældres eller måske min nabos?

Det kan godt være at de også alle sammen oplever lavt selvværd en gang i mellem, men det kan jeg jo ikke føle (selv om jeg måske godt kan se det på dem), for det er jo deres tanker og følelser inde i dem.

Så hvis tanker og følelser kan give os oplevelsen af lavt selvværd?

Det kan jo kun være noget der sker inde i os.

Vi kan alle få tanker om at vi ikke er OK, det er noget af det mest almindelige i verden. Og hvis man tror på de tanker, så kan man pludselig også føle det i kroppen som ubehag. Men tanker er jo ikke virkelighed, de er lidt ligesom at drømme når man er vågen. Man kan dagdrømme alt muligt og nogle gange føles det fantastisk og nogle gange frygteligt, men uanset hvad er det jo ikke virkelighed.

Det er bare tanker.

Lytter man til tanker der siger man ikke er OK, så er det stadig er ikke virkelighed, men det kan bare føles sådan og den følelse kan vi så kalde “lavt selvværd”.

Og fordi det heldigvis bare er som en ubehagelig dagdrøm, så behøver man kun at vågne op og opdage ”Pyha, det var bare mine tanker der skræmte mig lige der!”

Lavt selvværd findes ikke rigtigt, som en ting i verden (Havde du faktisk nogensinde set noget?). Du er ikke gået i stykker eller er forkert, selv om du måske føler det sådan, du har bare mareridt – heldigvis 🙂

Smagsprøver på de 3 principper

Her har vi samlet en række blogs og artikler om de 3 principper. Intentionen er at give nogle eksempler på hvordan man kan forstå emner som f.eks. lavt selvværd, depression, stress og parforhold fra en befriende anderledes og forhåbentlig hjælpsom vinkel, set gennem forståelsen omkring principperne og vores intakte indre sundhed.

Hvis du savner en grundlæggende indføring i hvad principperne egenligt er, så kan vi anbefale at starte med at læse den lille e-bog “Du er lavet af glad”.

God fornøjelse!

Det her føles forkert… fuld kraft frem!

Fra naturens hånd har vi fået en rigtig praktisk egenskab, nemlig smerte.
Når vi oplever fysisk ubehag, så ved vi intuitivt at det er et signal om at vi skal passe på os selv. Det er som et advarselssignal der siger ”Stop, du skal ikke fortsætte denne vej”.
Så hvis vi kommer til at lægge hånden på en varm kogeplade, bliver solskoldede eller tager en bid af et råddent æble, så fortæller vores krop og sanser at det er en god ide ikke at gøre mere af det.

Og det sker helt naturligt, vi behøver ikke at tænke over det eller at have trænet ”De 7 Utrolige Teknikker til Succesfuldt at Undgå Brændte Hænder”.
Når vi mærker smerten fra kogepladen, trækker vi hånden til os, og så er det det.

Men når det kommer til vores indre velbefindende, så er det tit en helt anden snak.

Her er det normalt at vi tolker ubehag som et tegn på præcis det modsatte.
Så når tanker som f.eks. ”Jeg er ikke god nok, slank eller succesfuld nok. Jeg har ingenting udrettet i mit liv, ingen kan rigtigt lide mig” dukker op, så føles det ikke rart. Men modsat den fysiske smerte, så tolker vi ofte dette indre ubehag som et stort, lysende neonskilt der siger ”Hurtigt, tænk videre denne vej, det her er vigtigt!!”.

Men følger vi den impuls, der ofte har en bismag af ængstelse, vrede eller utryghed, så sker det tit at problemerne i hovedet bare vokser og fylder mere og mere.
Jo mere vi tror på, diskuterer med eller kæmper mod de negative tanker, jo mere levende og virkelige føles de.

Og tolker man netop den indre uro og bekymring som et ”Fuld fart frem!” og prøver at løse sin økonomi eller selvværd i hovedet kl. 2.30 om natten eller tager den seriøse snak med sin partner lige inden sengetid, hvor alle er dødtrætte, fordi de irritable tanker insisterer på at ”Det her er vigtigt!!” – Så vil de fleste nok have erfaret at det sjældent løser noget som helst, tværtimod.

Når vi er i dårligt humør og negative tanker dukker op, så siger det i virkeligheden ingenting om verden, vores børn, partner eller økonomi. Det siger kun noget om kvaliteten af tankerne lige der. Tanker der dukker op når humøret er lavt, giver ofte anspændte og ubehagelige følelser, hvilket er ret smart, for det er et klart signal om at de er noget skrammel, der ikke er gode til at hjælpe os gennem livet.

Så på samme måde som fysisk smerte er et tegn til at det er en god ide at stoppe og passe på sig selv, så er vores følelser et fantastisk barometer på om vi skal tage den indre snak i hovedet seriøst eller om det er tid til at lade tankerne være i fred.
Og hvis man stopper med at engagere sig i den indre, bekymrede dialog, så klinger den ud, barometeret stiger og vi begynder igen at se tingene fra et mere klart sted, gennem nye, mere klare tanker. Og derfra er det meget lettere at finde svar, løsninger og navigere gennem hverdagens udfordringer.

 

At drikke gift og forvente at den anden dør – Om jalousi, vrede og tilgivelse

Når en situation opstår hvor vi føler os forladt, forrådt, overset eller på anden måde uretfærdigt behandlet, så er det altid et kendetræk at det ganske enkelt føles ubehageligt.

Og jo mere vi dykker ned i følelsen, jo mere vi tænker over begivenheder og ting der er blevet sagt og gjort, ”Han skulle ikke have sagt, hun skulle ikke have gjort, de skulle have givet mig…” – jo mere intenst oplever vi ubehaget på egen krop og sind.

Og jo værre vi får det, jo mere kan vi føle os bekræftet i at vi har ret – i at de, ham eller hende er skyld i at vi nu har det skidt.

Og så tænker vi endnu mere over det.

Og så får vi det endnu værre.

Og så…

I sådan en situation siger man tit at en person hænger fast i fortiden, men i virkeligheden hænger man fast i nutiden. Hænger fast i igen og igen og igen, lige nu, at afspille tanker om noget der skete en gang, som man føler ikke burde være sket. Og så længe tankerne omkring det kværner rundt i vores hoved, så fortsætter den nedadgående spiral og vores humør, relationer, arbejde og livsglæde kan blive forgiftet af det.

Og hvis nogen så ser hvordan vi lider,  og velmenende foreslår at vi nok burde slå en streg over fortiden og komme videre, så kan det føles som om vi skal kaste håndklædet i ringen, overgive os, og acceptere hvad der er sket.

Og det kan være en meget svær pille at sluge.

Så længe vi afspiller tankerne om uretfærdighederne, kan det godt være at det føles ubehageligt, men det giver samtidig en fornemmelse af at være med i kampen, og ikke at have givet op og derved indirekte blåstemplet hvad der er sket eller gjort mod os.

Vi har ikke tilgivet den eller de andre personer, de skal ikke slippe så let!

Men det vi let kan overse er at den følelsesmæssige kamp faktisk kun finder sted i vores eget indre. Det er vores egen sjælefred, livsglæde og fremtid der både er slagmarken og ofrene i striden.

For hver gang vi afspiller tankerne om uretfærdighed, hævn eller jalousi, er det som at tage en slurk gift og forvente at den eller de andre falder døde om eller i det mindste mærker smerten.

Men giften gør kun skade på den der drikker den.

Og som der er skrevet og sagt utallige gange gennem tiderne, er modgiften altid den samme: tilgivelse. Men det er en recept der kan være svær at indløse; ”Nej, jeg kan ikke bare tilgive dem, ham, hende – det de gjorde, det der skete, er utilgiveligt!”

Og så længe man tænker at tilgivelse, betyder at ændre sin holdning til nogen eller noget der har fundet sted, man ikke brød sig om, så er det klart at det kan det virke som en ubehagelig og umulig opgave.

Men tilgivelse har intet at gøre med andre end dig selv.

Du kan sige ”jeg tilgiver dig” til en anden og de kan sige undskyld til dig, men det ændrer ikke nødvendigvis noget som helst. Først når du giver dig selv lov til at give slip, ikke mere at skulle holde ved de gamle tanker, har det en virkning. Når du indser at hver gang du trykker ”repeat” på minderne om det skete, så er den eneste konsekvens at du lider.

Du har giftflasken i hånden og bestemmer selv om du vil have en slurk mere eller om det er tid til at sætte proppen i, og stille den på hylden.

Hvad end du vælger handler det kun om dig.

Det betyder ikke at du skal tvinge dig selv til at acceptere eller ændre holdning til noget, du føler er forkert. Du er stadig 100% fri til at mene og synes hvad du vil, om hvad end der er blevet sagt og gjort. At tilgive; at give dig selv lov til at slippe, handler udelukkende om at passe på dig selv, lige nu.

Og efterhånden som man bruger mindre og mindre af dagen på at kværne de samme tanker rundt og ”giften” forlader systemet. Så kan man opleve at man med tiden begynder at se fortiden i et andet lys, der ikke påvirker og tynger på samme ubehagelige måde.

Så længe fortiden via tankerne genoplives i nuet, kan den gøre ondt.

Når fortiden får lov til at blive fortid, kan vi begynde se tingene mere på afstand, mere fri af de akutte følelser. Og så bliver der igen plads til at nye tanker, ideer og følelser kan dukke op og vi ser lysere på fremtiden.

Når vi stopper med at drikke giften, i at holde fast i de ubehagelige tanker, er det som at stoppe med at rode i et åbent sår. Vores sind har altid en naturlig bevægelse mod sundhed og positive følelser, som en blomst der automatisk vender sig mod sollyset.

Det skal nok selv tage vare på helings-processen, hvis man bare giver det lov 🙂